Contacts
Info
I denne podcastserie kan du møde nogle af de musikere, som optræder på kammermusikfestivalen Copenhagen Summer Festival.
21 MAY 2024 · Hvordan tackler man nerverne, når man går på scenen, og er det egentlig en fordel eller en ulempe at lade sig rive med af sine følelser, når man spiller? Julia Pamina Smit og Otilia Zielke Johannsen er de hidtil yngste modtagere af Copenhagen Summer Festivals Talentpris, og de fortæller her om livet som ung musiker.
Medvirkende: Julia Pamina Smit og Otilia Zielke Johannsen
Musik: Spillet af Julia Pamina Smit, Otilia Zielke Johannsen og musikere fra Jacob Gades Talentprogram
Produceret af Camilla Tiefensee Schrøder for Copenhagen Summer Festival
25 APR 2024 · Da NOVO Quartet spillede på Copenhagen Summer Festival i 2019 var det deres allerførste koncertjob, og de havde knapt nok fundet på et navn endnu. I år vender de tilbage som en af landets mest eftertragtede ensembler, med et internationalt gennembrud et hav af prestigefyldte priser i ryggen. Her fortæller de om deres rejse, og om hvordan man skaber et vellykket samspil både musikalsk og socialt.
Medvirkende: Kaja Møller, Nikolaj Nedergaard, Daniel Sledzinsky og Signe Bitsch
Musik: NOVO Quartet, optaget ved Concours de Généve af Radio Television Suisse – Espace 2, samt musik fra Copenhagen Summer Festival 2019.
Produceret af Camilla Tiefensee Schrøder for Copenhagen Summer Festival
22 APR 2024 · For den ukrainske violinist Natalia Gordeyeva er musik meget mere end bare en kunstnerisk udtryksform. Musik er også aktivisme. Hør i denne episode, hvordan Natalia spiller for at ændre verden.
Medvirkende: Natalia Gordeyeva
Musik: Natalia Gordeyeva og Violina Petrychenko
Produceret af Camilla Tiefensee Schrøder for Copenhagen Summer Festival
22 APR 2024 · Pianist Valdemar Wenzel Most elsker stor musik, kommer fra en stor musikerfamilie, spiller et stort instrument... men han er ikke et stort konkurrencemenneske. Det er ikke altid rart at blive bedømt af en jury, og det er vigtigt for Valdemar at holde fat i sin musikalske integritet.
Valdemar Wenzel Most modtager Talentprisen på Copenhagen Summer Festival 2023.
Medvirkende: Valdemar Wenzel Most
Musik: Valdemar Wenzel Most. Tak til Juhl-Sørensen og til Aarhus International Piano Competition for lån af optagelser.
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival 2023
22 APR 2024 · AKELA har en oprindelseshistorie, der ikke kan matches af ret mange strygekvartetter. Deres allerførste rigtige koncert faldt nemlig den 11. marts 2020, og i tiden efter kunne de ikke engang øve sammen. Et dødsfald og et underligt hus på Amager endte med at være starten på et vildt samarbejde.
Medvirkende: Clara Glasdam og Oskar Reuben Friis-Hansen
Musik: AKELA
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival
22 APR 2024 · Pianist Elisabeth Holmegaard Nielsen sad egentlig og spillede musik af en russisk komponist, da krigen i Ukraine brød ud. Siden da har hun ikke rørt det russiske men til gengæld kastet sig over at fremme ukrainsk kultur i Danmark... og det har hun faktisk slet ikke fra fremmede.
Medvirkende: Elisabeth Holmegaard Nielsen
Musik: Antonii Baryshevskyi og Elisabeth Holmegaard Nielsen
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival
22 APR 2024 · Da cellist og komponist Josefine Opsahl gik på konservatoriet, var det med stor succes. Det gik faktisk virkelig godt. Men der var en lille stemme, der længtes efter noget andet og noget mere. I julegave fik hun sin første effektpedal, og hurtigt åbnede der sig et lydunivers, ingen havde hørt før.
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival.
Medvirkende: Josefine Opsahl
Musik af Josefine Opsahl.
22 APR 2024 · Bjarke Ramnefjell Schousboe var ni år, da hans liv blev vendt på hovedet en mørk og våd decemberdag. Men fagottisten fra Østerbro blev trodsigt ved med at spille, og han fik også en helt særlig gave af sin fagotlærer, Sofie.
Bjarke modtager i 2022 Talentprisen på Copenhagen Summer Festival.
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival.
Medvirkende: Bjarke Ramnefjell Schousboe
22 APR 2024 · Hvis ambition var en person, ville det være Alexander Gilman. Violinisten, der inviterede samtlige af byens journalister til sine koncerter fra dag et, er dog ikke bare ambitiøs på sine egne vegne. Han har skabt strygergruppen LGT Young Soloists, der samler nogle af verdens dygtigste – og mest ambitiøse – unge musikere.
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival
Medvirkende: Alexander Gilman
Musik: Alexander Gilman, David Nebel, LGT Young Soloists
22 APR 2024 · Da Anna Agafia var syv år, havde hun travlt – faktisk mere travlt end de fleste voksne. Men barnet, der ikke kendte kedsomhed, er blevet voksen, og alle de mange forskellige aktiviteter er blevet erstattet af violinspilleri. Selvom hun har markant mindre travlt, end hun havde som barn, føler hun sig mere stresset.
Hør fortællingen om Anna Agafia, der modtog Talentprisen på Copenhagen Summer Festival i 2014.
Produceret af Anna Majholm for Copenhagen Summer Festival
Medvirkende: Anna Agafia Egholm
Musik: Anna Agafia Egholm
I denne podcastserie kan du møde nogle af de musikere, som optræder på kammermusikfestivalen Copenhagen Summer Festival.
Information
Author | Copenhagen Summer Festival |
Organization | Copenhagen Summer Festival |
Categories | Music Interviews |
Website | - |
camilla@tiefensee.dk |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company