For 4 et halvt år siden i januar 2020 lavede jeg en podcast med professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitet om Den Spanske Syge. Jeg tænkte, at selv om det var 100 år siden Den Spanske Syge, som skyldtes en influenzavirus, slog mere end 50 millioner mennesker ihjel, så var der stadig en risiko for at helt en ny pandemi kunne blive et problem for verdens sundhed. Meget lidt havde jeg forestillet mig at vi mindre end to måneder efter podcasten blev optaget ville stå i en global pandemi, som ville ændre verden i vores tid. I dag næsten fem år efter, er der stadig næsten hver dag lyttere, som streamer interviewet med Lone Simonsen på Science Stories, og der er noget at komme efter - for forskningen i Den Spanske Syge viser at vi har meget at lære om virus-pandemier. En pandemi kan ændre sig og komme tilbage i nye bølger med virkninger, som man ikke kan forudsige. Selv om der har været flere begyndende skrækscenarier i de senere år med anslag til sygdomme som spreder sig over hele verden, så er vi ikke vant til at infektionssygdomme kan sprede sig med stor hast og ramme tusinder eller millioner af mennesker. Med det seneste coronavirus udbrud er vi blevet opmærksomme på, at et nys i Kina hurtigt kan få global effekt, —også i Europa. Den sidste store globale pandemi, som virkeligt betød noget var den Spanske Syge, som i 1918 dræbte millioner af mennesker verden over. Selv om det er over 100 år siden er der stadig meget vi kan lære af den influenza. Hvor farlige er disse globale infektionssygdomme egentlig? Hvad kan vi gøre for at beskytte os? Og er det rigtigt at militæret har eksperimenteret med virus til biologisk krigsførelse? Jeg stiller om til interviewet med Lone Simonsen som blev optaget i januar 2020 og sendt første gang den 4. februar. Professor Lone Simonsen fra Roskilde Universitetscenter fortæller om de globale pandemier til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Foto kredit: Videnskabernes Selskab