25. Peer Kaae: Massemorder eller offer? Forfatteren sår tvivl om den evnesvage "morder" - tog han 38 liv?
Download and listen anywhere
Download your favorite episodes and enjoy them, wherever you are! Sign up or log in now to access offline listening.
Description
Erik Solbakke blev dømt for at have 38 liv på samvittigheden. Faktisk tilstod han nærmest alt, hvad efterforskeren præsenterede ham for. Men Erik Solbakke var evnesvag med en IQ på...
show moreMen Erik Solbakke var evnesvag med en IQ på bare 53.
Og der var hverken vidner eller tekniske beviser for, at den sølle stakkel skulle stå bag de bestialske forbrydelser.
Sagerne mod Erik Solbakke har været omtalt i både bøger og tusindvis af artikler, men med sin nye bog er forfatteren Peer Kaae den første, som taler Solbakkes sag.
Var det virkelig den retarderede mand, som gennem et hav af påsatte brande kostede en brandmand, en 22-årig kvinde og 35 skrigende hotelgæster livet i tre af ildspåsættelserne.
Var det virkelig Erik Solbakke, som i 1973 stod bag det største antal dræbte på dansk grund, da Hotel Hafnia brændte for øjnene af forfærdede københavnere.
Var det virkelig Erik Solbakke som i 1980 forsøgte voldtægt, og derefter brat endte 15-årige Anette Møller Thomsens unge liv med en blodig mursten i baghovedet, mens hun solede sig i klitterne på Fanø.
Peer Kaaes helt tydelige svar er nej.
Erik Solbakke var en stakkel, men ingen koldblodig morder.
I tv-serien "Rejseholdet" spiller Nicolas Bro den udviklingshæmmede pyroman, som får et tæt forhold til seriens kriminalassistent Fischer (Mads Mikkelsen).
Jo mere fortrolige, de bliver, jo mere tilstår pyromanen.
Nogenlunde sådan kan det også meget vel være sket i den virkelige verden, mener Peer Kaae.
Tre års arbejde, 3000 sider og søvnløse nætter har resulteret i "Den dømte mand" - hør forfatteren fortælle om de makabre sager, de løse ender, manglende beviser og stakkels Erik Solbakke, som måske bare tilstod, fordi han endelig havde fået en god "ven".
Information
Author | Henrik Nielsen |
Organization | Henrik Nielsen |
Website | - |
Tags |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company
Comments