079: WILD CD 01 - verdens bedste compilation

Feb 15, 2024 · 1h 19m 25s
079: WILD CD 01 - verdens bedste compilation
Description

I denne udgave af musikpodcasten ‘Goes to 11’ slår JP og Peter igen pjalterne sammen og leverer en fælles hitliste. Det lyder måske ikke så vildt, men det var det...

show more
I denne udgave af musikpodcasten ‘Goes to 11’ slår JP og Peter igen pjalterne sammen og leverer en fælles hitliste. Det lyder måske ikke så vildt, men det var det faktisk. Vi har nemlig genlyttet WILD CD NR 01, som i vores optik er verdens bedste CD-sampler. Den fulgte med første udgave af det danske musikmagasin WILD, som i 1995 var et seriøst bud på, hvordan musikjournalistik skulle skæres. Og selv om bladet for længst er fortid, så er der blandt CD’ens 12 sange masser af det stof, som minder er gjort af.

I dette afsnit skal vi bl.a. høre om en forsanger, der bliver skrevet ud af historien, vi skal høre verdens sjoveste sang. Vi kommer også forbi Gilmore Girls og konsulterer vores 30 år yngre jeg’er. Og kan man få 2,5 millioner dollars for at være fra Seattle?

Vi lægger også arm, kommer forbi en række eksotiske lokaliteter som New York og Sønderborg og glæder os over, at en ualmindeligt træls CD-gimmick er blevet lagt i graven. Og er der virkelig kun tre bands, der har noget på hjerte?

Vi tester også vores forstærkers ydeevne med supersoniske lyde, vi runder Beavis & Butthead og en dansende trommeslager, og vi anbefaler gamle reklameblokke på YouTube. Og er der egentlig varmt vand i Peters lejlighed?

Således inviterer vi lytterne med på en tur tilbage til 1995 med en blanding af klassikere og mere eller mindre glemte perler, når vi støver verdens bedste CD-sampler af og trinvist sender sangene gennem vores forstærker, som… Goes to 11!

Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode. Det kan du gøre her: https://www.facebook.com/goesto11podcast

Man får helt lyst til at spørge: Isn’t that WILD? Svaret burde - efter at du har lyttet til denne uges episode - give sig selv!

De bedste hilsner fra

JP & Peter
show less
Information
Author Lackluster Productions
Organization a-ha: ranking highs and lows
Website -
Tags
-

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Podcast Cover

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search