035: Steffen Brandt - Baby Blue (Bob Dylan gendigtet)

Mar 23, 2023 · 1h 20m 2s
035: Steffen Brandt - Baby Blue (Bob Dylan gendigtet)
Description

Dette afsnit af podcasten ‘Goes to 11’ er kun anden gang, vi dedikerer en hel episode til et enkelt album. Peter har nemlig øjnet muligheden for at slå to af...

show more
Dette afsnit af podcasten ‘Goes to 11’ er kun anden gang, vi dedikerer en hel episode til et enkelt album. Peter har nemlig øjnet muligheden for at slå to af sine yndlingsfluer med ét smæk, når han laver en Top 11 over de bedste sange fra Steffen Brandts album ‘Baby Blue - Bob Dylan gendigtet’ fra 2009. Vi har dermed at gøre med én af Danmarks helt store tekstforfattere, som fordansker den måske største ditto fra USA, og Peter gør i denne uges afsnit sit bedste for at forklare JP, hvorfor det er en brand(t)god idé.

I dette afsnit skal vi naturligvis diskutere, om Steffens projekt lykkes, men vi skal også snakke om, hvad der sker, når man laver en homogen indpakning af et repertoire, der strækker sig over mere end 40 år. Vi skal også lege med ideen om andre konstellationer ud over Brandt/Dylan, der kunne have begejstret os. Og er Steffen Brandt egentlig ung og dum eller moden og modig?

Vi snakker også teaterkoncerter, vi hører om Peters modvilje mod meget lange sangtekster, vi overvejer om adgangen gennem himmerigs port bliver en formsag eller lidt af en kamp, og vi mindes de meget påvirkelige år i gymnasietiden. Jørgen Leth dukker også op, og JP lærer Peter noget om vejret i Vendsyssel. Og ville Peter egentlig dumpe i tekstanalyse til en danskeksamen?

Således er der endnu engang masser af gode historier til at akkompagnere en liste, som samler to af Peters store musikalske helte, der hver især har fået masser af guldplader og anden hæder og ære, og som nu bliver de næste til at få spillet en række sange på vores forstærker, som… Goes to 11!

Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode eller dele din favorit fra Steffen Brandts Dylan-plade. Det kan du gøre her:
https://www.facebook.com/goesto11podcast

Så ingen grund til at være blue, baby! Der er masser af god musik og gode historier i ugens udgave af ‘Goes to 11’, hvor sangene måske er gendigtninger, men listen er ganske original!

De bedste hilsner fra
JP & Peter

#podcast #musikpodcast #goesto11 #goesto11podcast #steffenbrandt #tv-2 #tv2 #danskmusik
show less
Information
Author Lackluster Productions
Organization a-ha: ranking highs and lows
Website -
Tags

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Podcast Cover

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search